Hvor går grænsen mellem menneske og maskine? Og hvad skal vi tillade maskinen at gøre i forhold til det enkelte menneske?
Det er et emne, som har beskæftiget mennesket, lige siden vi begyndte at kunne lave instrumenter, der kunne overtage nogle af vores funktioner, styrke vores kræfter eller på anden vis ændre relationen mellem menneske og maskine. Blandt andet har Etisk Råd beskæftiget sig med disse problemstillinger.
Hvor vi således i dag ser det som noget helt naturligt at få foretaget brystkorrektioner og andre former for skønsoperationer hos https://motiva.health/dk/, er der nogle, der trækker grænser ved eksempelvis organtransplantation eller andre handlinger, hvor vi går længere end at arbejde med den enkeltes egne krop. Det er et spørgsmål om tro, om personlig etik, om ens grundholdning til livet, hvor man stiller sig i den debat.
Virkeligheden er, at mange mennesker i dag ikke ville være i live, hvis vi ikke tillod maskiner at hjælpe os også med de sundhedsmæssige ting. For eksempel har mange tusinde danskere indopereret en pacemaker. Det er en lille batteridrevet computer, der kan hjælpe personens hjerte med at slå. Nogle har brug for den hele tiden, mens andre kun har brug for hjælp til at holde gang i hjertet, når pulsen en gang imellem falder. For dem, der har brug for permanent hjælp fra den lille computer, er det et spørgsmål om liv eller død. De færreste problematiserer brugen af pacemakere, men hvor går grænsen?
I dag er man også begyndt at kunne indoperere et kunstigt, maskinelt hjerte, hvis en persons hjerte ikke længere fungerer, og der ikke er et donorhjerte til rådighed. Kan man acceptere, at man bliver holdt maskinelt i live, mens man venter på, at en anden person skal dø? Det er et etisk dilemma, som optager mange.
I fremtiden vil vi se endnu flere etiske spørgsmål af denne art, fordi teknologien konstant udvikler sig.
